fredag den 5. maj 2017


Igen er der kommet en spændene henvendelse frem til mig (...og dermed jer!) omkring Kawamoto.

A.L. har sendt et par billeder af sit maleri, som hun har arvet efter sin mormor, hvor det altid har hængt i hendes soveværelse.
Billedet skulle angiveligt forestille mormorens gode venindes halvsøster som var gift med Mitsuo.
Mormorens veninde har også et maleri af Kawamoto, men i blå nuancer. Det er desuden også hende der kan tilføje, han skulle have malet et portræt af Dronning Magrethe i 1968!
Nedenfor ses en detalje fra maleriets bagside. Et navn (?) som jeg ikke umiddelbart kan tyde, skrevet med blyant. Måske andre kan tyde hvad der står?

Jeg bliver i mailen spurgt om jeg evt. kender noget til maleriet af dronningen, men må svare at det er helt ny viden for mig og jeg ikke ved hvor det findes i dag. Jeg går i første omgang ud fra han har malet efter et foto, men spændene alligevel.
Jeg har tænkt mig at rette henvendelse til kongehuset, for at høre om de måske ved noget eller måske ligefrem har billedet i deres gemmer! Det er nemlig ikke ualmindeligt at de modtager diverse samlinger eller bare enkelt effekter der har relationer til kongehuset i forbindelse med oprydninger i dødsbo eller når folk vil rydde op i deres gemte og glemte ting.

A.L. og jeg har skrevet lidt frem og tilbage, og fortsætter nok forbindelsen indtil vi får samlet de løse ender. Bl.a. hvor og hvornår er maleriet købt?... Og mon det er Bente Aars som så er gengivet på billedet?
Det bliver spændene at høre nærmere!