torsdag den 13. november 2008

Min blog lever sit eget liv ude på nettet. Og det er da dejligt :)
Et bevis dukkede op i dag, i form af en email fra E.M. vedr. den japanske maler Mitsou Kawamoto.
Her stod blandt andet :
"I forbindelse med, at jeg har søgt oplysninger vedr. den japanske maler Kawamoto, faldt jeg over din "Dagbog: Skanderborg, Danmark". Her fortæller du om din egen efterforskning med henblik på at finde andre værker af Kawamoto. Jeg har et maleri af Kawamoto, som jeg købte af en dørsælger i 1962, hvor jeg gav 1.100,- kr. for det. Maleriet viser en tyrefægter i aktion, og jeg synes der er klare tegn på, at der kan være tale om den samme, som har udført det maleri, som du viser på nettet."

Jeg er helt enig med ejeren af billedet, da stilen og farver er typisk for Kawamoto, men også fordi rammen er identisk med flere andre af hans værker jeg har set. Hans signatur ses også svagt i nederste venstre hjørne, og genkendes på de andre værker, der kan ses i linket nedenfor.
Jeg bliver også spurgt, om der er noget nyt fra folkene på ARoS; her må jeg desværre skuffe :( Jeg selv har også ligget i dvale omkring sagen, men netop en mail som denne, sætter gerne lidt skub i tingene igen.
Tak til E.M. for det :)
Jeg skal iøvrigt understrege, at informationerne ikke nødvendigvis er sande, men er gengivet og samlet fra andre kilder; det bliver op til læserne selv, at tolke på data! Her modtages meget gerne kommentarer !